UFOer er en realitet
- af Løjtnant & pilot Donald E. Keyhoe, dansk af Poul-Erik Nielsen, ufo-sandheden.dk -

Project Sign - hemmeligholdelse
 
Den 23. september 1947 sendte chefen for Air Tekniske Intelligence Center, en af flyvevåbnets højest specialiserede efterretningsenheder, et brev til den øverstkommanderende for de daværende Army Air Forces.
Brevet var et svar på den kommanderende Generals verbale anmodning om at foretage en foreløbig undersøgelse af rapporterne omkring uidentificerede flyvende objekter. Brevet forklarede, at efter en indledende undersøgelse omkring ufo-rapporter, konkluderede ATIC, citeret fra brevet: ”de rapporterede fænomener var ægte."
Brevet opfordrede kraftigt til at der blev etableret et permanent projekt, etableret af ATIC, for at undersøge og analysere fremtidige UFO-rapporter. Der blev anmodet om en prioritet for projektet, et registreret kodenavn, og en kompletklassifikationsgrad. Anmodningen fra ATIC blev godkendt, og Project Sign, forløberen for Project Grudge og Projekt Ble Book blev lanceret. Den fik givet en 2A prioritet, prioritet 1A er den højeste prioritet en Air Force-projekt kunne opnå. Med denne klassificering blev Air Force dyppet i den mest langvarige og udbredte kontrovers der nogensinde har, eller som man nogensinde kan støde på. Air Force greb den berømte bjørn i halen, og den dag i dag holdes bjørnen stadig fast.


Rapporten om Uidentificerede Flyvende Objekter (UFOer)

Brevet fra chefen for ATIC til den øverstkommanderende for Army Air Force gjorde brug af ordet ”fænomener”. Historien har vist, at dette ikke var en alt for velvalgt ord.

Men da brevet blev skrevet den 23. september 1947, var ATIC s efterretningsspecialister overbevist om, at de indenfor et par måneder eller et år, ville kunne svare på spørgsmålet: ”Hvad er UFOer?” Spørgsmålet, ”Finder der i virkeligheden UFOer?” blev aldrig nævnt. Det eneste problem hos folk på ATIC var, ”Er det UFOer af Russisk oprindelse eller interplanetarisk oprindelse?” Begge spørgsmål gav anledning til en alvorlig hemmeligholdelse af projektet. Kun topfolk hos ATIC blev tildelt adgang til Projekt Sign.

Herover: Kenneth Arnold

Trods den kendsgerning af UFO undersøgelsesprojekter ikke var blevet oprettet før september måned 1947, havde Air Force dog været yderst interesseret i UFO rapporter siden den 24. juni 1947, dagen hvor Kenneth Arnold lavede sin originale UFO rapport.

Efter Arnolds historie om hvad han havde set den dag blev offentliggjort, er de sande fakta siden blevet bøjet, snoet og ændret. Selv nogle punkter i Arnolds egen beretning om sin observation, hvilket er offentliggjort i bogen ””The Coming of The Saucers”, kritiseres fordi de officielle arkiver siger at det ikke er helt hvad han fortalte Air Force i 1947. Da hændelsen var den oprindelige UFO observation, brugte jeg mange henvendelser om det fra pressen på briefinger. Da denne hændelse var den oprindelige UFO observation, jeg brugte til at få mange henvendelser om det fra pressen og på briefinger. For at få den sande og nøjagtige historie om, hvad der skete til Kenneth Arnold den 24. juni 1947, måtte jeg gå tilbage gennem gamle avis artikler, officielle rapporter og tale med folk, der havde arbejdet på projektet Sign. Ved at krydstjekke disse oplysninger og tale med folk, som havde hørt Arnold fortælle om hans UFO observation hurtigt efter det var sket, kom jeg endelig til den korrekte historie.

Arnold var taget fra Chehalis, Washington, for at flyve til Yakima, Washington. Om klokken 15:00 han kom i nærheden af Mount

Mount Rainer bjergene

 Rainier. Et Marine Corps C-46 transport fly var styrtet i området, så Arnold besluttede sig for at flyve rundt et stykke tid og se efter det. Da han kiggede ned på jorden, bemærkede han pludselig, til venstre for sig, at en serie lys blinkede. Han kiggede efter kilden til de blinkende lys og så en række på ni meget lyse skive-formede objekter. De svævede op fra jorden og fortsatte fra nord mod syd, lige for næsen af hans flyvemaskine. Objekterne svævedei en omvendt Echelon formation (det vil sige at hoved-objektet svæver øverst, og de resterende nedenunder), og de svævede ind og ud mellem bjergtoppene. Hvert enkelt objekt havde en springende bevægelse, hvilket Arnold beskrev som en ”underkop der springer over vand”.

I løbet af den tid, hvor objekterne var til syne, havde Arnold clocked deres hastighed. Han havde markeret sin stilling og deres position på kortet, og igen noterede han tiden. Da han landede skitserede han ruten som objekterne havde fløjet (svævet), og beregnede deres hastighed til 2.750 kilometer i timen. Han skønnede at de havde været 30 til 40 meter væk, og at de havde tilbagelagt 76 kilometer på 102 sekunder.

Jeg fandt at der var en masse spekulationer omkring denne rapport. To fraktioner ved ATIC havde sluttet op om to ræsonnementer. Den ene sagde, at det Arnold havde set var almindelige jetfly som fløj i formation. Det andet argument var baseret på de fysiske begrænsninger det menneskelige øje har, synsstyrke, øjets evne til at se noget småt og fjerne objekter.

Kenneth Arnold ved sin flyvemaskine

Test skulle have bevist at en person med et normalt syn, ikke kan ”se” et objekt, der spænder over en vinkel mindre end 0,2 buesekund. For eksempel kan en basketball ikke ses i en afstand af flere kilometer, men hvis du flytter basketball’en tættere og tættere på, vil du på et tidspunkt være i stand til at se det. På det tidspunkt hvor vinklen mellem toppen og bunden af kuglen og øjet, vil være omkring 0,2 buesekund. Det blev anvendt til Arnolds observation. Fraktionen med at ”Arnold-så-fly” var, at Arnold havde sagt at objekterne var 12 til 15 meter lange, og de ville have at han var meget tættere på, end han havde estimeret. Da de så ville være meget tættere på end han havde stimeret, var Arnolds hastighedstid også helt forkert, og i stedet for de 2.750 kilometer i timen ville det være 645 kilometer i timen, hastighed som et jetfly. Der var skam ikke nogen grund til at tro, at det ikke var jetfly. Og når jetflyene havde spring bevægelser, var det sørme fordi Arnold havde set dem gennem en varm og kold luft, ligesom hedebølger der kommer fra et varmt fortov forårsagede at objekterne hoppede.


Den anden fraktion ville ikke købe denne idé. De baserede i stedet deres argumentation på, at Arnold vidste, hvor objekterne var, da han timede dem.

Om alt er, så var han en meget erfaren bjerg pilot, og kendte området omkring Cascade Mountains, som var det hans egen bukselomme. Det blev fastslået af afstanden til objekterne, som Arnold havde beregnet sig frem til samt den beregnede hastighed af 2.750 kilometer i timer var korrekt. Desuden kan ingen flyvemaskine eller jetfly flette sig ind og ud mellem bjergtoppene i den korte tid, som Arnold iagttog dem. Den visuelle synsfaktor styrker kun fraktionsteorien om at ”Arnold-så-flyvende-tallerkener”, for faktisk havde han set rumskibe. Hvis han kunne se objekterne 35 til 40 kilometer væk, må objekterne have været 64 meter lange, i stedet for de anslåede 12 til 15 meter.

I 1947 var dette en fantastisk historie, men nu er det bare en anden UFO rapport under mærket "Ukendt". Det er typisk, at hvis de faktiske omstændigheder er korrekte, hvis Arnold faktisk havde set UFOer svæve mellem bjergtoppene, og hvis han vidste, hvad hans nøjagtige position var på det tidspunkt, kan UFO problemet ikke så let bortforklares, men der er altid "hvis'er" i ufo-rapporter. Det er sådanne slags rapport der førte til at generalmajor John A. Samford, direktør for Intelligence for Headquarters, Air Force, fremsatte følgende bemærkning under en pressekonference i juli måned, 1952: "Imidlertid er der en procentdel af de samlede UFO rapporter[modtaget af Air Force], omkring 20 procent, som er kommet fra troværdige observatører som indeholder forholdsvis utrolige ting. Vi bekymrer os om dem.”

Ved at vride og vride omkring Arnold-hændelsen, har forfatteren af Flyvende Tallerkener alligevel ikke kunne begrænse sig til selve hændelsen, men har trukket det nedstyrtede Marine Corps C-46 fly med. De intimere at de samme Flyvende Tallerkener, som Arnold så, nedskød C-46 flyet, tog kroppe fra passagerer og besætning, som de nu har syltet på University of Venus Medical School. Som bevis er det den samme ulogiske ræsonnement, som gælder for det meste af det andet. Militæret har aldrig offentliggjort billeder af ligene af de døde, derfor var der ingen kroppe. Der var fotografier og der var kroppe. For at skåne familierne til flybesætningen og passagerne, er billeder af flystyrtet som viser døde kroppe aldrig blevet offentliggjort.

Arnold selv synes at være årsagen til en masse spænding omkring flyvende tallerkener. Historier om mærkelige hændelser, der forekommer i denne verden, bliver hele tiden rapporteret i aviser, men aldrig af omfanget af den første UFO rapport. Lejlighedsvise historier om "Himalaya snemænd," eller "Malayan monstre," fylder kun et par millimeter på avisernes bagside. Arnolds historie, hvis det ikke gav overskrifter, så kom det dog for det mindste på forsiden. Jeg havde grunden til denne forklaring, da jeg en forårsdag i 1952 efterforskede en række UFO rapporter i Californien.

Jeg lavede mit hovedkvarter på en luftbase, hvor et bombefly var stationeret. Gennem en fælles ven mødte jeg en af de kampfly piloterne, der havde kendt Arnold. I det civile liv var piloten journalist og havde arbejdet på den oprindelige Arnold historie. Han fortalte mig, at da historien først var kommet til alle avisredaktører i området, var det overbevist om, at hændelsen var et fupnummer, og de havde til hensigt at skrive historien som sådan. Jo mere de gravede i kendsgerningerne og i Arnolds omdømme, fremgik det imidlertid at han fortalte sandheden. Ud over at have en ubestridelig karakter, var han en fremragende bjergpilot, og bjergpiloter er en bestemt type mennesker, som kender bjergene i deres område i alle afkroge. Den mest fantastiske del af Arnold historie havde været hastigheden på 2.750 kilometer i timen, som Arnold havde beregnet sig frem til. "Da Arnold fortalte os, hvordan han havde beregnet hastigheden, "kan jeg fortælle at vi alle satte en masse tro på hans historie." Han vendte sig om og sagde, at når redaktørerne fandt ud af at de havde skrevet forkert, ville de lave en kovending, og at de ville blive meget imponeret over historien. Denne begejstring spredtes, og da Air Force så hurtigt nægtede ejerskabet af objekterne, kunne de faktiske omstændigheder omkring historien hurtig komme ud i verden på forsiden af aviserne.

Der var en gammel teori om at Arnold måske havde set vind piskning langs de snebeklædte bjergrygge, så jeg spurgte om det. Først fik jeg fik en flad "Umuligt". Min ekspert på den tidlige Arnold æra sagde, "Jeg har boet i Pacific Northwest mange år og har fløjet i området i hundredvis af timer. Det er umuligt at få puddersne lavt i bjergene i juni måned. Personligt mener jeg at Arnold så en slags fly eller luftskibe, og at de var ikke fra denne planet. Jord." Han fortsatte med at fortælle mig om to andre meget lignende observationer, der var sket dagen efter at Arnold havde set de 9 skive-formede objekter. Han kendte de personer som havde gjort disse observationer. Han tilbød at få en T-6 til flyve mig til Boise for at tale med dem, da de aldrig havde lavet en rapport til militæret, men jeg var nødt til at vende tilbage til Dayton så jeg takke nej-tak.

Inden for et par dage efter Arnolds observation, var andre begyndte at komme med rapporter. En Air Force pilot, som fløj i et F-51 fly den 28. juni nær Lake Mead, Nevada, observerede en formation af fem eller seks objekter ud for flyets højre vinge. Tidspunktet var omkring klokken 15.00. Den selv samme aften klokken 20:40 så fire Air Force officerer, to piloter og to efterretningsofficerer fra Maxwell AFB i Montgomery, Alabama, et klart lys som svævede på tværs af himlen. Først blev det set lige over horisonten, og da det svævede mod observatørerne ”zigzaggede” det med meget stor hastighed. Da det var direkte over dem, foretog det et skarpt 90 graders drejning, og blev tabt af syne, da det svævede sydpå.

Der kom andre rapporter. I Milwaukee observerede en kvinde, at ti objekter svæve over hendes hus "som blå blazere" sydpå. En buschauffør på en skolebus i Clarion, Iowa, så et objekt svæve over himlen. I løbet af nogle få sekunder, fulgte tolv objekter efter det første.

Ugen for 4. juli 1947 blev rekord for UFO rapporter, som ikke blev overgået før i 1952. Aktivitetscentret var Portland, Oregon området. Klokken 11:00 oplevede en bilfyldt skare, fire skiveformede objekter i nærheden af Redmond, som svævede forbi Mount Jefferson. Klokken 13:05 var en politibetjent på parkeringspladsen bag Portland City Politihovedkvarter, da han bemærkede at nogle duer begyndte at flagre rundt, som om de var bange. Han kiggede op og observerede fem store skiveformede objekter, to svævede sydpå og de tre andre svævede mod øst. De svævede med høj hastighed og det så ud til at være oscillerende omkring objekternes akse. Få minutter senere rapporterede to andre politibetjente og tidligere piloter om de samme ting, som svævede på himlen. Kort tid efter blev havnepatruljen kaldt ind til hovedkvarteret. En besætning på fire patruljebetjente havde set tre til seks skiveformede objekter, formet som krom navkapsler, svæve med stor hastighed. De svingede samtidig med at de svævede. Så borgerne i Portland begyndte at se dem. En mand så et svæve mod øst og to mod nord. Fireogtredive kvinder ringede til politihovedkvarteret og rapporterede at de havde set en ”tallerken flyve rundt”. En anden mand rapporterede at et objekt svævede mod sydøst og et mod nordøst. Fra Milwaukee, Oregon blev der rapporteret om tre objekter som svævede mod nordvest. I Vancouver, Washington, så sheriffens ansatte tyve til tredive skiveformede objekter.

Det første billede blev taget den 4. juli i Seattle. Efter megen omtale viste det sig at være en vejrballon.

Den samme nat observerede besætningen på et United Airlines passagerfly fem skiveformede objekter nær Emmet, Idaho. I pilotens rapport står at læse:

Fem "et-eller-andet", som var tynd og glat i bunden og ru på toppen, blev set i silhuet mod solnedgangen kort efter flyet var lettet fra Boise klokken 20:04. Vi så dem tydeligt. Vi fulgte dem i nordøstlig retning over en strækning på 70 km. Endelig forsvandt de. Vi er ikke i stand til at fortælle, om de drønede fra os, objektet forsvandt bare så hurtigt. Vi kan ikke sige, om det var "skive-formet," ovalt, eller noget andet, men uanset hvad, var det ikke et fly, skyer eller røg.


Civile er ikke de eneste som har observeret UFOer på himlen. Den 6. juli så en Sergent i Birmingham, Alabama, flere ”glødende lys”, som svævede hastigt over himlen, og han nåede at fotografere et af dem. Også seks besætningsmedlemmer på et Air Force B-25 fly så et lyst, skiveformet objekt ”lave en klokken ni”. En pilot på Fairfield-Suisun AFB i Californien observerede objekter, som på tre fjerdel af vejen over himlen på et par sekunder.